Tekstbageriet

Hund på tæppe

Hold huset rent når du har kæledyr

xx99

Hvis du har husdyr, kender du helt sikkert til den store rengøringsudfordring, dette bringer med sig. Et liv med for eksempel hund eller kat kan nemlig give grå hår, når det gælder rengøring. Hvis du er så heldig at have et kæledyr, der ikke har hår, er du godt stillet. Men selv med hårløse kæledyr, kan der også være udfordringer. 

Læs videre her og få gode råd og tips til, hvordan du holder huset rent, når der også skal være plads til dine elskede kæledyr.

Hund i hundeseng

Opret afgrænsede områder til dit kæledyr

Du kender det måske fra barndomsværelset. Et organiseret rod er på mange måder mere overskueligt end uorganiseret rod. Også selvom det kun er dig, der kan gennemskue systemet. Det samme gælder også det rod og den snavs, der opstår, når dit kæledyr sviner. For sviner, det gør de fleste dyr. 

Det kan derfor være en stor fordel for dig, hvis du opretter områder i hjemmet, hvor dit kæledyr kan opholde sig. Dette kan for eksempel være end dejlig hundeseng, hvor din hund kan opholde sig, når du ikke er hjemme. Dette kan også være et kattetræ, hvor din kat kan hygge sig, når du ikke sidder og nusser med den.

De hyggeområder, du laver til dine kæledyr, skal naturligvis være så rare og dejlige at være ved, at dit kæledyr har lyst til at være der. Du kan ikke forvente, at din hund vil sove i en papkasse, hvis den har mulighed for at sove i en sofa. 

Køb ordentlige rengøringsprodukter

Selvom du kan afgrænse dit rod, kommer du nok ikke udenom det. Heldigvis findes der mange gode muligheder for at gøre hverdagen lettere. Du kan for eksempel købe speciallavede støvsugere, der er specialiserede til at fange de små hår. Du kan også købe rengøringsprodukter, der gør det let at fjerne uønskede pletter fra gulv og møbler. 

Derudover gælder det også om at holde huset generelt rent. Har du styr på, at opvaskemaskinen virker, at der er ryddet og pænt, at toilettet står fint, så er det også mere overskueligt, med de urenheder dit kæledyr tager med sig.

Dame der støvsuger

Produkter til dit kæledyr

Rengøringsprodukter er en måde at gøre rent på, efter der er blevet beskidt. Men du kan faktisk gå lidt tilbage og kigge på selve udfordringen- nemlig kæledyret. Sørg for dit kæledyr er rent, så er sandsynligheden for svineri også mindre. Sørg for at børste din hund en gang i mellem, så fælder den ikke nær så meget. Sørg for at komme dit kæledyr i bad fra tid til anden, såfremt racen tillader det. Hold neglene og tænderne fine. Hav eventuelt et lille håndklæde liggende fast ved indgangen, så mudderet ikke bliver svinet ud i hele lejligheden.

Mange små præventive tiltag, kan gøre din oprydning og rengøring væsentlig mere overskuelig. Og jo mindre tid du skal bruge på oprydning, jo mere tid har du til alle de sjove ting, der er at bruge hverdagen på. Og så giver det samtidig også ro i hovedet med et rent hjem.

Have your say

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.