Under finanskrisen havde de fleste af landets virksomheder svære tider. Danskerne holdte igen med forbrug, og dette kunne mærkes på væksten i landet. De fleste virksomheder tog under finanskrisen deres forholdsregler, og om-regulerede i en lang række processer for at overleve. Mange af disse tiltag er bibeholdt i dag på trods af opgangstider. Dette kan forklares ved, at virksomhederne ønsker at skumme fløden og profitmaksimere.

Øget forbrug og vækst

De seneste år er danskernes indkomster i gennemsnit steget og i takt hermed forbruget. Dette har betydet, at virksomhederne oplever stigende ordretilgang, og samlet set er der vækst i landet. Samtidig med forbrug er der også en tendens til opsparing. Danskerne forbruger ikke alle de penge de tjener, men sparer op til dårlige tider. Finanskrisen er ikke længere væk, end at de fleste kan huske hvor ondt det gjorde, og hvor dybtgående konsekvenser den havde. Før krisen brugte den gennemsnitlige dansker 108 kr. for hver 100 kr. de tjente.

Dvs. de brugte mere end de tjente. I dag er tallet 95 kr. mod 100 kr., hvilket betyder, at der spares op. Det samme gør sig gældende i virksomhederne, der er blevet mere tilbageholdende med at tage risikofyldte chancer, men passer bedre på. Dette kan samtidig hænge sammen med, at bankerne også er mere tilbageholdende med at låne penge ud. Virksomhederne profitmaksimerer på alle områder, men med omtanke. De omkostningsreduceringer og dertilhørende processer der blev iværksat under krisen, opleves i dag at blive bibeholdt.

Dette ses fx inden for regnskab, hvor især små- og mellemstore virksomheder under krisen sparede deres revisor helt eller delvist væk ved selv at sætte sig ind i, og udarbejde, regnskaber. Dette kunne fx gøres ved hjælp af online regnskabsløsninger. Mange virksomheder har efterfølgende holdt fast i selv at lave deres regnskaber eller lave så store dele af det, at det blot skal tjekkes igennem af en revisor, inden årsregnskabet afsluttes. Denne form for omkostningsreduceringer ses på flere områder og er en væsentlig kilde til profitmaksimering. Men skal der spares på alle områder?

Langsigtede konsekvenser af forbrugsfest

Væksten i landet er en positiv ting, men med stigende indkomster og øget forbrug, følger en forbrugsfest. Denne forbrugsfest kan have en skyggeside, der kan kulminere i en ny krise. Lige nu går bekymringerne på, at forbruget ikke er steget nær så meget som indkomsterne. Dette er der kalkuleret med i virksomhederne, der bygger deres fremtidige produktion på en forventet ordretilgang, hvor de kan følge med. Problemet opstår, såfremt danskerne begynder at forbruge mere end forventet.

Dette kan betyde endnu større ordretilgang til virksomhederne, og ende ud i at de ikke kan følge med. Det er derfor væsentligt, at virksomhederne satser deres fremtidige strategi på at rekruttere og blive i stand til at skaffe rigeligt med kvalificeret arbejdskraft. Det er vigtigt at der på dette område ikke spares, men i stedet investeres.

Det vil have stor betydning for at virksomhederne på sigt, ser sig i stand til at matche udbud med efterspørgsel. Det er naturligvis også en samfundssag, hvor regeringen må træde ind og hjælpe til. Dette kan de fx gøre ved at føre en stram finanspolitik, hvor skatter og afgifter hæves, for at holde forbruget nede i et fornuftigt niveau.

---

Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.