Hvis du vælger at starte egen virksomhed, starter du måske i det små. I sådanne tilfælde behøver du ingen autoriseret revisor, til at ordne dine regnskaber. Alt du behøver er faktisk et stykke kassekladde papir, som i dagens Danmark som regel er en registret Excel fil på din computer. Og så er du faktisk klar til, efter alle gunstens regler, at klare din bogføring selv.
Hvad er en kassekladde? Og hvorfor skal du bogføre dine bilag?
Kort fortalt er en kassekladde eller kasserapport, som det også kaldes nogle steder, en helt bestemt måde at bogføre dine bilag på. Metoden er først og fremmest krav ifølge bogføringsloven, da der er krav om at man løbende sørger for at afstemme de beholdninger, der er til stede. Det kan være bank, kasse, giro eller andre beholdninger, der er relevante at kontrollere, og det nemmeste måde at gøre dette på er via en kassekladde.
Når du indtaster dine bilag i din virksomhed via en kassekladde, så opdeler du nemlig alle bilag efter hvilken beholdning, bilagene påvirker. På den måde kan du efterfølgende nemt tjekke om din fysiske kassebeholdning stemmer overens med regnskabet, eller om der eventuelt mangler penge i kassen. På tilsvarende måder kan bank og giro nemt kontrolleres.
Mange tror fejlagtigt at den eneste grund til, at man bogfører, er fordi SKAT kræver det. Og ja det er én af grundene. Men det er ligeså meget for din egen skyld. En korrekt og regelmæssig bogføring giver dig nemlig et meget større økonomisk overblik over din virksomhed, og du har således de bedste forudsætninger for at træffe korrekte beslutninger. Desuden gør en løbende bogføring det også meget nemmere at overkomme årsregnskaberne, der viser hvor godt eller skidt din virksomhed har klaret det i løbet af året.
Online regnskabsprogrammer kan erstatte kassekladden
Hvis et Excel ark med din kassekladde bliver for uoverskuelig, så kan det være en fordel at skifte til et nyt koncept – nemlig et af de online regnskabsprogrammer, der hjælper dig utrolig meget med bogføringen.
Med et online regnskabsprogram kan du tilgå dine regnskaber, uanset hvor du befinder dig, og du får desuden også mange andre gode features med, hvis du abonnerer på et af disse programmer. Typisk kan du sende fakturaer til dine kunder, registrere når regningen er betalt, og sidst men ikke mindst bogføre den betalte regning på få minutter.
Nogle af de online regnskabsprogrammer tilbyder gratis revisorrådgivning som online hotline, og du har endvidere muligheden for at se hvordan andre brugere af programmet har bogført bilag, der minder om dit. På den måde får du et solidt bagland, når du skal i gang med bogføringen, og så er der ingen grund til at betale i dyre domme for en ekstern revisor.
Vælger du et af de regnskabsprogrammer, der også har en mobil app, så får du som regel mulighed for at tage billeder af dine bilag med telefonen og sende disse i skyen til dit regnskab. På den måde, kan du koble et bilag sammen med et billede for at få endnu større overblik over hele virksomhedens økonomi.
Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.