Tekstbageriet

flyrejser

Tag hensyn til klimaet når du rejser

xx99

Det er en fantastisk ting, at vi i dag er blevet så mobile, at hele verden er så lettilgængelig. For hvem elsker ikke at rejse ud i verden og opleve nye steder og skabe nye minder. Problemet, vi står overfor lige nu er, at flyrejser virkelig tærer på klimaet, og vi har ikke råd til at risikere, at klimaet lider mere overlast end det allerede gør. 

Men selvom vi står midt i en klimakrise, betyder det ikke, at man behøver at opgive sin rejselyst helt. Det handler blot om at omstille sig til mere bæredygtige alternativer indenfor rejsetransport. 

Læs mere her og få gode råd til, hvordan du kan rejse og stadig tage hensyn til klimaet.

togrejser

Skær ned på flyrejserne

Selvom der er noget vildt fedt over at rejse til den anden side af kloden og opleve kultur og natur, der er så langt fra det vi kender, er der også masser af fantastiske oplevelser, der venter, her i Europa. Du kan eksempelvis se hvad der er i nærheden, som kunne have interesse ved at bruge Lokalseo.dk.

Europa har nemlig også rigtig meget at byde på – også ting, der er langt fra det, du er vant til. Især i Sydeuropa og Østeuropa, kan du få helt særlige oplevelser, som du ikke ville kunne få i Danmark. Også de andre lande i Norden, kan tilbyde natur, der er meget vildere end det, vi er vant til her i Danmark. Altså kan du sagtens få lige så vilde og spændende oplevelser, selvom du ikke forlader kontinentet.

Det gode ved at blive på kontinentet er, at så behøver du ikke at flyve for at komme hen til din rejsedestination. Du kan i stedet hoppe på et tog, der kan tage dig næsten lige derhen, du vil. Og du kan gøre det med god samvittighed, for transport med tog efterlader nemlig et markant mindre CO2-aftryk på kloden, end hvis du tager flyveren. 

plastikflasker

Få gode vaner på ferien

Der er også mange små ting, du kan gøre, når du er på ferie eller ude at rejse, der kan gøre en forskel for klimaet og kloden generelt. Dette handler mest om, hvordan vi forbruger og hvilke konsekvenser, vores forbrug har.

Noget af det, du for eksempel kan gøre, er at tænke over dit affald, når du rejser. Det er nemlig ikke alle lande, der er lige gode til at håndtere affald og genbruge det. Derfor kan du med fordel undgå at producere for meget ikke-nedbrydeligt affald på din vej. Det kan eksempelvis være ved at sige nej til plastikposer i supermarkederne og undgå at købe for mange ting, der er pakket ind i plastik. For eksempel kan du købe et Lifestraw vandfilter og herved undgå at købe plastikflasker.

Du kan også gøre en forskel ved at være bevidst om, hvordan din mad er produceret og hvilket klimaaftryk, det har haft. Dette handler især om animalske fødevarer og fødevarer, der er transporteret langvejs fra. Ofte handler dette om at købe de fødevarer, der er dyrket lokalt og er i sæson.

Det er godt at have bæredygtige vaner, når du rejser, så du kan opleve verden med god samvittighed. Ofte oplever man steder rundt omkring i verden, der minder dig om, netop hvorfor netop disse ting er så vigtige.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du finde masser af information på nettet omkring, hvordan du bedst kan hjælpe klimaet på dine rejser.

 

Have your say

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.