Tekstbageriet

sport

Kom godt i gang med din romaskine

xx99

Hvis du som de fleste andre moderne mennesker har et stillesiddende arbejde, er det særligt vigtigt, at du rører dig i din fritid. Dog har du muligvis svært ved at finde ud af, hvor du skal starte. Der findes nemlig rigtig mange forskellige motionsformer.

 

Én af de mest effektive motionsformer er roning – og investerer du i en romaskine, behøver du ikke at forlade hjemmet for at komme i form.

 

Hvordan bruger jeg en romaskine?

Det er naturligvis vigtigt, at du anvender den korrekte teknik under træningen med din romaskine. Heldigvis følger der træningsinstrukser med langt de fleste modeller.

 

Du bruger maskinen ved at sætte af med fødderne. Skub dig herefter så langt tilbage, som du kan, indtil dine ben er strækket helt ud. Træk håndtaget til dig, mens du sigter mod en højde, hvor håndtaget rammer dig lige omkring brystet. Bøj herefter din overkrop frem, bøj samtidig benene, og gentag herefter bevægelsen.

 

Når du starter ud, bør du fokusere på at få helt styr på teknikken. Til at starte med vil omkring 20 tag per minut være rigeligt.

Hvilke fordele får jeg ved at træne med en romaskine?

 

Når du bruger en romaskine, er næsten alle dine muskelgrupper i brug. Derfor tillader en god romaskine dig at træne hele din krop på én gang. Du får hurtigt din puls op, og samtidig styrker du musklerne i både arme, ryg, mave, baller og ben.

 

Træning med en romaskine er både effektivt og skånsomt. Faktisk er sandsynligheden for at overbelaste dine led væsentligt mindre end ved for eksempel løbetræning.

 

Vil du gerne tabe dig, er romaskinen også et fornuftigt valg. Træningen sætter nemlig rigtig godt gang i dit stofskifte. Dertil øger træning med en romaskine din iltoptagelse, hvilket både giver dig mere energi i hverdagen og minimerer risikoen for hjerteproblemer.

 

Hvor ofte skal jeg bruge min romaskine?

Hvis du aldrig har brugt en romaskine før, bør du ikke lægge for hårdt ud. For nybegyndere vil det ofte være passende med tre eller fire træningsdage om ugen. Start med at træne i et kvarter ad gangen. Kommer du ind i en god rytme, vil du i løbet af en måned eller halvanden kunne øge intensiteten og forlænge træningssessionerne til 20 eller 25 minutter.

 

Hvilken romaskine er den rigtige for mig?

 

Før du bestiller en romaskine, bør du overveje, hvilke træningsbehov du har. Hvis du er nybegynder og blot ønsker en simpel hverdagstræning, bør du vælge én af de mere basale modeller. Har du højere ambitioner, bør du vælge en romaskine med mere avancerede funktioner.

 

Er romaskinen i dit hjem tiltænkt flere brugere, bør du også overveje at vælge en dyrere model i langtidsholdbar kvalitet.

romaskine

Stort set alle romaskiner kan måle distance, antal åretag per minut og antal forbrændte kalorier. De avancerede modeller er dertil som regel udstyret med både træningsprogrammer og en lang rækker forskellige niveauer.

 

Hvor mange kalorier kan jeg forbrænde med en romaskine?

 

Kalorieforbrænding er ikke en størrelse, der kan måles helt præcist. Hvor meget, du forbrænder, afhænger blandt andet af din vægt og intensiteten af din træning.

 

Generelt kan du dog regne med, at du ved ét kvarters effektiv og meget intensiv træning kan forbrænde mellem 250 og 300 kalorier.

 

Vil du gerne kunne følge med i, hvor meget du helt præcist forbrænder, bør du vælge en romaskine, hvis display angiver forbrændte kalorier.

Have your say

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.