Kolonihave er populære som aldrig før lige for tiden og det da klart. Sommeren er lige om hjørnet og findes der en bedre måde at tilbringe den på, end på at gå og hygge i sin kolonihave imens man arbejder på sit seneste projekt – om det så er vedligeholdelse af bebyggelsen eller af blomsterbedet. Det er en sand fryd at have sit eget lille sted, hvor alt er smukt og grønt og hvor man selv bestemmer det hele. Fuldstændig frihed, det er kolonihaven. Sådan ser mange i hvert fald på det. Men når du skal erhverve dig en kolonihave er det enormt vigtigt at huske på, at det ikke er noget småt projekt at skulle holde sådan en kolonihave oven vande. Det bliver dog mange gange nemmere jo bedre vedligeholdt haven er. Desværre er de mest velholdte kolonihaver typisk også nogle af de dyreste. Denne artikel er til dig, der gerne vil finde ud af, hvordan man finder en billig, men velholdt kolonihave, så man kan gøre et rigtig godt køb.
Specifikationer
Når du overvejer at købe en kolonihave, er det ikke nok bare at beslutte sig for dette. Du er fra starten nødt til at være klar over, hvilke forventninger du har til haven – både prismæssigt og indholdsmæssigt. Hvor dyr må haven være? Hvor stor og hvor velholdt skal den være? Hvad skal den indeholde? For eksempel kan det være, at du ønsker en have med strøm, vand og/eller toilet. Eller måske vil du ikke eje en kolonihave, der ikke har et stort frugttræ. Det er enormt vigtigt at være bevidst om, hvilke områder, du er klar til at gå på kompromis med allerede inden, du tager ud og kigger på kolonihaverne. Specielt kan det anbefales at finde en have med et eller flere store- eller mellemstore frugttræer, da de er uvurderlige rent værdimæssigt og hvert år giver anledning til en masse nydelse for smagsløgene. Træer anses sjældent for at give værdi til en ejendom og mange vil endda fælde dem så snart de har købt grunden, af frygt for skygge og nedfaldne blade. Skygge kan ofte vise sig at være tiltrængt for en ivrig havearbejder, og nedfaldne blades værste fjende er en kolonihaveejer med en rive. Hvis du gerne vil blive klogere på dét at gå i haven, kan du klikke her.
Placering
Danmark er et fantastisk sted for folk, der er interesserede i at eje en kolonihave, fordi landet nærmest er fyldt til randen med kolonihaveforeninger. Det betyder også, at der helt sikkert er en forening i nærheden af der, hvor du bor. Det er mange gange mere sandsynligt at du får et succesrigt projekt ud af din kolonihave, hvis den ligger tæt på din bopæl end hvis den er langt væk fra hvor du bor. Nøglen til en velfungerende kolonihave, er at man besøger den ofte. Hvis du kun er i haven én gang om måneden er det måske også en smule spild af penge. Så sørg for ikke at gå på kompromis med afstanden. Hold dig i stedet opdateret i dit nærområde. De sociale medier er et godt sted til at holde øje med kolonihaver til salg. Det er langt bedre at vente lidt på at en god og billig kolonihave kommer til salg i nærheden af din bopæl, end at købe den første og bedste, som er placeret så langt væk fra dig, at du sjældent orker at tage derud.